Når du får et boligtilbud

Hvad skal du forholde dig til, når du får et boligtilbud fra Industriens Pension?

Hvad er et boligtilbud og hvornår udsendes det?

Når en bolig bliver ledig vil et givent antal opnoterede på ventelisten modtage et boligtilbud i sin indbakke på Findbolig. Boligtilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, husleje, depositum, forudbetalt husleje m.m. Boligtilbuddet indeholder også information om fremvisning af boligen, samt hvornår du senest skal have besvaret boligtilbuddet, for fortsat at være i betragtning til boligen.

Se hele tildelingsprocessen for ledige boliger

Besvar dit boligtilbud på Findbolig

Du besvarer boligtilbuddet via svar-knapperne, som det ses på billedet nedenfor.

 

Din opnotering bliver slettet ved manglende svar

Opskrevne på ventelisten vil automatisk blive afmeldt i tilfælde af manglende svar på boligtilbud.

Skulle dette ske at du bliver afmeldt ventelisten, og ønsker du fortsat at stå på ventelisten, kan du blive opskrevet på ny med en ny placering på ventelisten.

Bliv notificeret om nye beskeder på e-mail eller SMS

Du har mulighed for at blive notificeret på e-mail og/eller SMS, hver gang du modtager en ny besked på Findbolig. På den måde går du ikke glip af vigtig information om dine opskrivninger.

Se vores vejledning til, hvordan du tilmelder og tilretter dine notifikationer.

Spørgsmål og svar om boligtilbud

Du vil i boligtilbuddet altid kunne læse, hvor lang tid, du har til at besvare tilbuddet. Det vil normalt være på 2-5 dage. Du skal inden tidsfristens udløb have svaret 'ja' eller 'nej' til boligen via svar-knapperne i beskeden.

Har du ikke mulighed for at deltage i fremvisningen på den pågældende dato, er du velkommen til at sende en stedfortræder, der deltager på dine vegne.

Det er ikke muligt at sige, hvor lang tid der går, før du modtager et boligtilbud. Det afhænger af, hvor mange lejeboliger, du er skrevet op til, hvor ofte de bliver ledige samt hvor på listen, du står.

Hvis en venteliste til en bolig er lang, vil et givent antal af de øverste på listen modtage et boligtilbud med en invitation til fremvisning. Hvor mange, der modtager boligtilbuddet, afhænger af, hvor mange der står på ventelisten, samt hvor efterspurgt boligen er.

Er der ingen interesserede i boligen, efter første udsendelse af boligtilbud, vil den næste gruppe på ventelisten modtage et boligtilbud. Denne proces fortsætter indtil alle på ventelisten har modtaget et boligtilbud.

Udlejes boligen ikke til en opnoteret på ventelisten, vil boligen blive annonceret til de boligsøgende uden for Industriens Pensions ventelistebase, hvor alle frit kan ansøge boligen.

Du vil altid modtage dine boligtilbud i din personlige indbakke her på Findbolig, hvori tilbuddet også skal besvares.

Du kan derudover se et samlet overblik over alle dine boligtilbud under fanen 'Boligtilbud' via 'Min side'.

Ønsker du at blive notificeret, når der er nye beskeder til dig på Findbolig, kan du via 'Min side' tilmelde og redigere dine indstillinger for notifikationer. Vi tilbyder notifikationer via e-mail og/eller SMS.

Få svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter

Vi vil gerne gøre din boligsøgning så nem og effektiv som muligt. Men vi ved også, at der kan være mange ting at holde styr på i processen. I vores hjælpecenter kan du derfor finde svar på dine spørgsmål til blandt andet:

Vores team af udlejningskonsulenter sidder også klar til at hjælpe dig på både telefon og e-mail. Du er altid velkommen til at kontakte os.