Den eksterne venteliste

Lukket for opskrivning

Ønsker du at blive lejer i Frederiksberg Boligfond, kan du skrive dig op på den eksterne venteliste. Du kan maksimalt være skrevet op til tre ejendomme.

Bemærk: Ved boliger med mere end tre værelser, kræves det, at du som ekstern ansøger flytter ind med en husstand svarende til antallet af beboelsesrum +1. Det betyder, at hvis I er en husstand på fire personer, kan I højest få tilbudt en lejlighed med fem værelser.

 

Hold øje med, hvornår ventelisten er åben

Frederiksberg Boligfond ønsker at undgå lange ventelister, hvor ansøgerne er opskrevet for at oparbejde anciennitet. Ejendommenes ventelister åbnes derfor kun efter behov.

Hvornår ventelisten åbner afhænger af, hvor mange beboere der løbende fraflytter ejendommen, og hvor mange der allerede står på ventelisten.

En venteliste til dig, der aktivt søger bolig

Da Frederiksberg Boligfonds venteliste er til boligsøgende, der søger bolig nu, er det ikke muligt at stå som passiv på den eksterne venteliste for at oparbejde anciennitet.

 

Du skal bo, studere eller arbejde på Frederiksberg

For at kunne blive skrevet op på den eksterne venteliste skal du enten bo, arbejde eller studere på Frederiksberg. Vi beder om dokumentation for dette, når du får tilbudt en bolig.

 

Dine opskrivninger kan ikke ændres, når ventelisten er lukket

Bemærk, at du ved opskrivning på den eksterne venteliste ikke kan ændre i din opskrivning, efter ventelisten er lukket.

Vælger du fx kun at skrive dig op til de 1-værelses, kan du ikke efterfølgende, når ventelisten er lukket, gå tilbage og tilføje de 2-værelses til din opskrivning.

Dette gælder også, hvis du vælger specifikke lejligheder i forhold til etage eller side. Har du fx kun valgt de 2-værelses i stuen, kan du ikke senere hen, efter ventelisten er lukket, tilføje de andre 2-værelses på de andre etager.

 

Skriv dig op med få klik

Når ventelisten er åben for opskrivning, kan du med få klik skrive dig op. Du kan med fordel allerede oprette din gratis profil i dag.

Med en personlig profil på Findbolig får du mulighed for både, at skrive dig på venteliste og søge blandt alle vores ledige lejeboliger. Profilen er helt gratis, og kan oprettes med få klik.

Profilen er personlig, og det er derfor ikke muligt at skrive sig på venteliste på vegne af andre.

Opret profil.

Du skal oprette tilknytning til de tre ejendomme, du ønsker at blive skrevet op til - én ad gangen.

Du opretter tilknytningen under 'Mine tilknytninger' på 'Min side'.

Ved oprettelsen bliver du bedt om at afgive enkelte personlige oplysninger. Under 'Boligmæssige forhold' vælges muligheden 'Ekstern ansøger'.

Bemærk, at en tilknytning til fonden ikke er det samme som en opskrivning på ventelisten. Følg de næste trin for at gennemføre opskrivningen.

Du kan nemt søge ejendommen frem via 'Søg bolig' ved at søge på fx adressen, byen eller ejendomsnavnet.

Du kan også finde en oversigt over alle ejendommene i Frederiksberg Boligfond her.

På ejendomspræsentationen kan du se alle lejeboligerne i ejendommen samt læse en uddybende beskrivelse af ejendommen.

For at blive skrevet op til én eller flere boliger, vælger du dine ønskede boligtyper og klikker på knappen 'Skriv mig på venteliste'. Ønsker du fx kun at være opskrevet til ejendommens 2-værelses lejligheder, vælger du blot disse på listen.

Du vil efterfølgende kunne se, at teksten på knappen ændres til "Du står på venteliste til....".

Du kan til enhver tid se og gennemgå dine opskrivninger på 'Min side' og 'Mine ventelister'. Din nye opskrivning bør nu fremgå af denne liste - på den måde kan du tjekke, at du er korrekt opskrevet.

Din opskrivning skal bekræftes hvert andet år

For at sikre, at opskrevne på ventelisten fortsat er boligsøgende, vil ejendomsadministrator DEAS hvert andet år i marts bede dig om at bekræfte din opnotering på listen. Vi kontakter dig herom.

 

Boligtilbud til eksterne ansøgere: Efter tre afslag afmeldes du ventelisten

Når en bolig bliver ledig, vil et givent antal opskrevne på ventelisten modtage et boligtilbud. Boligtilbuddet modtager du i din indbakke her på Findbolig, hvor tilbuddet også skal besvares

Besvarer du ikke boligtilbuddet inden tidsfristen, eller svarer du nej til tre boligtilbud, vil du automatisk blive afmeldt ventelisten. Husk altid, at besvare dine boligtilbud, da intet svar anses for et afslag. 

Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, når du modtager et boligtilbud.

Spørgsmål og svar til den eksterne venteliste

Ved boliger med mere end tre værelser, kræves det, at du som ekstern ansøger flytter ind med en husstand svarende til antallet af beboelsesrum +1. Det betyder, at hvis I er en husstand på fire personer, kan I højest få tilbudt en lejlighed med fem værelser.

Hvor hurtigt du kan få tilbudt en bolig afhænger af, hvor mange der fraflytter, samt hvor mange der står på ventelisten før dig. Vi kan derfor ikke give dig et konkret svar på eller en garanti for, hvornår du kan få tilbudt en bolig.

Vi har desværre ikke mulighed for at give dig besked om, hvornår ventelisten åbnes. Vi anbefaler dig derfor at holde øje med ventelisten her på Findbolig.

Få svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter

Vi vil gerne gøre din boligsøgning så nem og effektiv som muligt. Men vi ved også, at der kan være mange ting at holde styr på i processen. I vores hjælpecenter kan du derfor finde svar på dine spørgsmål til blandt andet:

Vores team af udlejningskonsulenter sidder også klar til at hjælpe dig på både telefon og e-mail. Du er altid velkommen til at kontakte os.