Velkommen til lejeboliger hos AP Pension

Som kunde eller medarbejder hos AP Pension har du fortrinsret til ca. 1.600 boliger rundt om i Danmark. Ledige boliger tildeles boligsøgende på ventelisten. Opret en personlig profil for at skrive dig op.

Se alle lejeboliger og skriv dig op.

Opskrivning på vente- og interesseliste

Alle kan skrive sig på vente- og interesseliste til AP Pensions boliger, men som kunde eller medarbejder har du fortrinsret.

Ventelisteregler: Sådan tildeles boligerne

AP Pensions boliger tildeles efter en prioriteret rækkefølge, alt efter, om du er kunde, barn af kunder eller ikke-kunde i AP Pension.

Når du får tilbudt en bolig

Det er vigtigt, du besvarer alle boligtilbud, du får, inden fristen udløber. Ved manglende svar får du fremover ikke boligtilbud fra pensionskassen.

Værd at vide om AP Pensions boliger

Når en ejendom er færdigbygget og har været igennem den første udlejning, vil ledige boliger blive oplistet på Findbolig. Her kan man skrive sig på venteliste med angivelse af ejendom og/eller specifikke boliger.

Den anciennitet man havde på interesselisten overføres ikke. Man skal selv aktivt oprette sig på ventelisten.

For at skrive dig på venteliste til vores boliger, skal du oprette en personlig profil her på Findbolig.

Søg efter de ejendomme, hvor du ønsker at blive skrevet op. For hver ejendom listes de forskellige boligstørrelser, og ud for hver type kan du skrive dig op med et enkelt klik på knappen 'Skriv mig på venteliste'.

Ændringer til din profil

Husk at holde dine adresseoplysninger opdaterede på profilen, så de altid er aktuelle.

Aktiv/passiv boligsøgende

På din profil kan du markere, om du er aktivt boligsøgende (aktiv) og gerne vil have boligtilbud, eller om du kun ønsker at stå på ventelisten og opsamle ventelisteanciennitet, men ikke vil have boligtilbud (passiv).

Læs mere om, hvordan du skriver dig på venteliste.

Opskrivning på denne liste sker forud for en ejendoms byggeafslutning.

Når byggeriet er så fremskredet, at udlejning kan ske, vil opskrevne kunder blive inviteret til et VIP-arrangement, som kun er for kunder.
Ved dette arrangement vil man kunne melde hvilken bolig, man kunne tænke sig at leje. Har flere kunder ønsket den samme lejlighed, vil den position, man har på interesselisten, afgøre tildelingen.

Der vil løbende blive afholdt åbent hus-arrangementer, hvor kunder også er velkomne. På dette tidspunkt vil ens anciennitet på interesselisten ikke længere være afgørende.

Læs mere om interesselister.

På din profil kan du markere, om du er aktivt boligsøgende (aktiv) og gerne vil have boligtilbud, eller om du kun ønsker at stå på ventelisten og opsamle ventelisteanciennitet, men ikke vil have boligtilbud (passiv).

Ledige lejligheder tildeles boligsøgende på ventelisten efter følgende prioriterede rækkefølge:

Prioritet 1

  • Kunder i AP Pension samt medarbejdere i AP Pension.
  • Ægtefæller, registrerede partnere og samlevere indtræder i kundens rettigheder ved kundens dødsfald.
  • Tidligere ægtefæller og registrerede partnere, der har bevaret retten til ægtefællepension, indtræder i kundens rettigheder ved kundens dødsfald.

Prioritet 2

  • Børn*, børnebørn og forældre til kunder i AP Pension samt børn*, børnebørn og forældre til medarbejdere i AP Pension.

Prioritet 3

  • Ikke-kunder af AP Pension.

*Biologiske børn og adoptivbørn, som ville være berettiget til børnepension.

Udlejning sker i alle tilfælde til markedspriser.

Husk at holde dine adresseoplysninger opdaterede på profilen, så de altid er aktuelle.

Når du får et boligtilbud, får du besked på e-mail og/eller SMS. Selve boligtilbuddet finder du på 'Min side', når du er logget ind på Findbolig.nu.

Tilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt om de udgifter, der skal betales inden eventuel indflytning.

Bemærk: Det er også her, du skal acceptere eller afslå tilbuddet.

Manglende tilbagemelding

Svarer du ikke på tilbuddet inden tidsfristen, bliver du sat som passiv boligsøgende og får dermed ikke flere boligtilbud, før du selv har ændret din status til aktiv boligsøgende igen.

Den manglende tilbagemelding gælder som et afslag.

3 afslag

Afslår du tre boligtilbud, bliver du sat som passiv boligsøgende og får dermed ikke flere boligtilbud, før du selv har ændret din status til aktiv boligsøgende igen.

Tildelt bolig og ventelisteanciennitet

Får du tildelt en bolig, sættes du automatisk som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud fra AP Pension. Din ventelisteanciennitet hos AP Pension slettes også, når du får tildelt en bolig.

Ønsker du fortsat at være skrevet op til andre boliger hos AP Pension, er du velkommen til at skrive dig på ventelisten igen.

Læs mere om boligtilbud.

Følgende ejendomme er solgt, og ventelisten er derfor nedlagt:

  • Kromagrafen, Robert Jacobsenvej, 2300 København S (2021)
  • Vindrosen, 8240 Risskov (2021)
  • Nobelholmen, Theodore Rosevelts vej, 2450 København SV (2022)
  • Børsen, Søgade 2 og Torvet 1, 4100 Ringsted (2019)
  • Tagensvej 129+135+137, 2200 København NV (2018)
  • Kløverbladsparken, Kløverbladsgade 53-75 og Carl Jacobsensvej 1, 2500 Valby (2018)
  • Schades Have, Amagerfælledvej 112-142, 2300 København S (2018)

Nybyggerier

AP Pension investerer kontinuerligt i nybyggerier. Som kunde eller medarbejder kan du komme forrest i køen til boligerne. Klik dig ind på projekterne og skriv dig op.

Få svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter

Vi vil gerne gøre din boligsøgning så nem og effektiv som muligt. Men vi ved også, at der kan være mange ting at holde styr på i processen. I vores hjælpecenter kan du derfor finde svar på dine spørgsmål til blandt andet:

Vores team af udlejningskonsulenter sidder også klar til at hjælpe dig på både telefon og e-mail. Du er altid velkommen til at kontakte os.

 

AP Pensions ventelister og lejeboliger