Attraktive ungdomsboliger tæt på uddannelse og byliv

Som kunde i Velliv har du og dine børn fortrinsret til Vellivs ungdomsboliger i København og Aarhus, hvor det ofte kan være svært at finde en bolig som ung eller studerende.

Se alle Vellivs ungdomsboliger og start din opskrivning

Bo tæt på andre unge

Moderne byggeri

Kort afstand til studie

Du kan som kunde - eller barn af kunde - i Velliv skrive dig op til Vellivs ungdomsboliger.

Ungdomsboligerne varierer lidt i størrelserne, men er normalt på mellem 1 og 2 værelser og mellem 42 og 68 kvm. Lejeniveauet på ungdomsboligerne fremgår på den enkelte boligannonce.

I forbindelse med overtagelse af en ungdomsbolig skal du også indbetale et depositum og forudbetalt leje.

Du skriver dit barn op til boligerne ved at følge disse steps:

1. Opret gratis profil med barnets oplysninger

Start med at oprette en profil med barnets oplysninger. Med en personlig profil på Findbolig får du mulighed for både, at skrive dig på venteliste og søge blandt alle vores ledige lejeboliger. Profilen er helt gratis, og kan oprettes med få klik.

2. Opret tilknytning til Velliv med dit policenummer

Du opretter tilknytningen under 'Mine tilknytninger' på 'Min side'.

Ved oprettelsen bliver du bedt om at afgive enkelte personlige oplysninger, så vi kan verificere, at du er kunde i Velliv.

Bemærk, at en tilknytning til Velliv ikke er det samme som en opskrivning på ventelisten. Følg de næste trin for at gennemføre opskrivningen.

3. Find Vellivs leje- og ungdomsboliger

Du kan nemt søge Vellivs lejeboliger frem via 'Søg bolig' ved at filtrere din søgning til kun at vise Vellivs boliger.

Du kan også se en oversigt over Vellivs ungdomsboliger nederst på denne side.

4. Skriv dig op til de boliger, du ønsker

På ejendomspræsentationen kan du se alle lejeboligerne i ejendommen samt læse en uddybende beskrivelse af ejendommen.

For at blive skrevet op til én eller flere boliger, vælger du dine ønskede boligtyper og klikker på knappen 'Skriv mig på venteliste'. Ønsker du fx kun at være opskrevet til ejendommens 2-værelses lejligheder, vælger du blot disse på listen.

Du vil efterfølgende kunne se, at teksten på knappen ændres til "Du står på venteliste til....".

5. Se din opskrivning på 'Min side'

Du kan til enhver tid se og gennemgå dine opskrivninger på 'Min side' og 'Mine ventelister'. Din nye opskrivning til Vellivs boliger skal nu fremgå af denne liste - på den måde kan du tjekke, at du er korrekt opskrevet.

Du kan se din placering på ventelisten på 'Min side' og 'Mine ventelister' her på Findbolig.

Når en ungdomsbolig bliver ledig, vil en række af de opskrevne på ventelisten få tilbudt en fremvisning af boligen via et boligtilbud.

Inden du får tilbudt en ungdomsbolig, vil din relation til Velliv blive verificeret. Det er Vellivs repræsentant, som vil kontakte dig og stå for den videre dialog.

Ungdomsboligerne tilbydes til flere interesserede samtidigt. Hvis flere interesserede takker ja til ungdomsboligen, vil boligen blive tildelt den, som har stået længst tid på ventelisten.

 

Mulig ny lejer bliver kreditvurderet

For at minimere risiko for tab skal alle nye lejere have en acceptabel kreditvurdering. Dette tjekkes via et opslag i RKI. Er du registreret i RKI vil du ikke komme i betragtning til boligen.

Boligen vil derfor blive tilbudt til den ansøger, der står øverst på ventelisten, som er kunde i Velliv og som ikke er registreret i RKI.

Læs mere om tildeling og boligtilbud.

Det er ikke muligt at sige, hvor lang tid der går, før du får tilbudt en ungdomsbolig. Det afhænger af, hvor ofte ungdomsboligerne bliver ledige, hvor mange der er skrevet op, samt hvor på ventelisten du står. Vi forventer dog, at der er en forholdsvist stor rotation i ungdomsboligerne.
Ja - når du får tilsendt et boligtilbud på en ungdomsbolig, vil du blive tilbudt en fremvisning.

Du kan skrive dig op til en ungdomsbolig, hvis du er kunde i Velliv eller barn af en kunde i Velliv.

Står du som aktiv på ventelisten vil du modtage boligtilbud, når boliger, du er skrevet op til bliver ledige.

Er du passiv på ventelisten, vil du ikke modtage boligtilbud, men fortsat optjene anciennitet på ventelisten.

Spørgsmål og svar om Vellivs ungdomsboliger

Dine kontaktoplysninger vil blive brugt til at kontakte dig i forbindelse med udlejningen af en bolig til dig eller hvis du har tilmeldt dig e-mail og SMS notifikationer.

Husk derfor at holde dine kontaktoplysninger opdateret på 'Min side' her på Findbolig.

Hvis du takker ja til en bolig og får den?

Du får lov til at leje boligen, og bliver efterfølgende fjernet fra ventelisterne på eventuelle andre boliger, du er skrevet op til. Du er velkommen til at skrive dig op igen.

Hvis du takker ja til en bolig, men ikke får boligen

Hvis du bliver tilbudt en bolig og takker ja, men ikke får tildelt boligen, beholder du din anciennitet på ventelisten og eventuelle andre ventelister til andre boliger, du er skrevet op til.

Hvis du takker nej til en bolig?

Du kan godt takke nej til dit første boligtilbud, men hvis du takker nej til to boligtilbud bliver du automatisk sat passiv på ventelisten og din anciennitet slettes.

Hvis du ikke svarer på et tilbud om en bolig?

Ventelisten er til aktivt boligsøgende. Besvarer du derfor ikke boligtilbuddet vil du automatisk blive sat passiv på ventelisten.

Hvis du ikke længere ønsker at være skrevet op til ungdomsboligerne, kan du ændre og slette dine opskrivninger på siden 'Mine ventelister' under ’Min side’ her på Findbolig.

Du sletter din opskrivning ved først at sætte dig passiv på ventelisten og efterfølgende trykke på 'Fjern mig fra ventelisten'.

Hvis du eller dine forældre ikke længere er kunde hos Velliv, kan du ikke være skrevet op på ventelisten til ungdomsboligerne. I forbindelse med tildeling af en ungdomsbolig bliver din relation til Velliv verificieret og er der ikke længere en relation, bliver du slettet fra ventelisten til alle de ungdomsboliger, du er skrevet op til.

Hvis du eller dine forældre ikke længere er kunde i Velliv, efter at du har fået tildelt en bolig, kan du blive boende, indtil du ikke længere opfylder de gældende kriterier for at bo i boligen.

Du kan altid se i boligtilbuddet, hvor lang svarfrist, du har. Der vil normalt være en svartid på mellem 2-5 hverdage efter du får tilsendt tilbud på ungdomsboligen. Tilbuddet finder du på 'Mine boligtilbud' under 'Min side' på Findbolig.

Du har mulighed for at blive notificeret på e-mail og/eller SMS, hver gang du modtager en ny besked på Findbolig. På den måde misser du ikke vigtige beskeder om dine opskrivninger fra Findbolig.

Når en ungdomsbolig bliver ledig, vil et tilbud blive sendt til en gruppe boligsøgende på listen. De skal inden tidsfristen i tilbuddet enten acceptere (svare ja tak) eller afslå tilbuddet (svare nej tak).

Af de ansøgere der har accepteret (svaret ja tak), vil systemet automatisk tildele ungdomsboligen til den, der har den højeste ventelisteanciennitet. Det vil sige den person, der har stået længst tid på ventelisten og følger vores øvrige kriterier.

I tilbuddet vil du kunne se en plantegning af den boligtype, du bliver tilbudt. Der vil eventuelt også medfølge billeder, men billederne vil ikke være af den konkrete bolig. Billederne vil være af en prøvebolig for at give en idé om, hvordan du kan forvente, at boligerne generelt ser ud.

Vi verificerer dit tilhørsforhold til Velliv via det policenummer, som du skal oplyse ved opskrivning og tilknytning til Velliv.

Det er kun muligt for kunder - og børn af kunder - i Velliv at skrive sig op til Vellivs ungdomsboliger.