Velkommen til Pensionskassen for Farmakonomer
Pensionskassen har anvisningsret til en række ejendomme i Hovedstadsområdet og Svendborg. Er du medlem af Pensionskassen for Farmakonomer, eller har du en anden tilknytning til pensionskassen, kan du skrive dig på venteliste til boligerne.
Opskrivning, ventelisteregler og tildeling
Du kan skrive dig på venteliste, hvis du er:
- Medlem af Pensionskassen for Farmakonomer
- Ansat i Pensionskassen for Farmakonomer
- Invalidepensionist.
- Farmakonom-elev.
- Barn af medlem, der er fyldt 18 år og endnu ikke er fyldt 24, på det tidspunkt boligen bliver tilbudt.
Boligerne tildeles efter ventelisteanciennitet i nævnt rækkefølge.
Brug af boligen
Får du tildelt en bolig, skal du være tilmeldt adressen i folkeregistret og selv bo der.
En bolig kan overdrages eller fremlejes efter reglerne i lejeloven.
For at skrive dig på venteliste til boligerne, skal du først oprette en personlig profil her på Findbolig.
Søg efter de ejendomme, hvor du ønsker at blive skrevet op, ved at klikke på den grønne knap 'Find bolig' i den grå boks på forsiden.
Hver ejendom præsenteres med faciliteter, adresse med mere. Alle ejendommens boliger er listet efter antal værelser med information om lejeniveau og depositum.
Ud for hver boligstørrelse eller bolig kan du skrive dig op med et enkelt klik på knappen 'Skriv mig på venteliste'.
Din profil
Husk at holde dine adresseoplysninger opdaterede på profilen, så de altid er aktuelle.
Når du får et boligtilbud, finder du det på 'Min side', når du er logget ind på Findbolig.nu.
Tilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt om de udgifter, der skal betales inden eventuel indflytning.
Bemærk: Det er også her, du skal acceptere eller afslå tilbuddet.
Manglende svar
Svarer du ikke på tilbuddet, bliver du sat som passiv boligsøgende og får dermed ikke flere boligtilbud. Du kan når som helst ændre din status til aktiv boligsøgende igen.
Tildelt bolig
Får du tildelt en bolig, bliver du sat som passiv boligsøgende. Dermed får du ikke flere boligtilbud, før du selv har ændret din status til aktiv boligsøgende igen.
På siderne for de enkelte lejligheder finder du information om månedlig husleje, depositum, forudbetalt leje m.v.
Lejlighedsoversigt
Her kan du se, hvilke lejligheder Pensionskassen for Farmakonomer har anvisningsret til og læse om ejendommene.
Din ventelisteplacering er ikke blevet påvirket i den forbindelse.
Der er mulighed for at søge dispensation til at medbringe et enkelt, mindre husdyr, som lejeren har anskaffet sig inden lejemålets indgåelse.
Dette skal søges inden lejekontraktens indgåelse.
Når det registrerede husdyr afhændes eller dør, må der ikke anskaffes et nyt.
Vi sidder klar til at hjælpe dig
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Findbolig på telefon eller e-mail.
Du kan også finde svar på dine spørgsmål i hjælpecenteret.