Boliggarantibevis

Med et boliggarantibevis til Fonden Østergården har du mulighed for at vende tilbage til fonden igen efter, du er fraflyttet.

 

Åben for opskrivning

Et boliggarantibevis er gratis, og kan opnås ved fraflytning, når:

  • To beboere i Østergården flytter sammen og dermed frigør en lejlighed
  • Den længst boende beboer har boet i Østergården i mindst to år

 

Med et boliggarantibevis til Fonden Østergården kan du:
  • Vende tilbage til fonden inden for fem år fra bevisets udstedelsesdato
  • Vende tilbage til en 1- eller 2-værelses bolig

 

Kontakt DEAS for udstedelse af beviset

Opfylder du ovennævnte krav, kan du i forbindelse med din opsigelse af lejemålet få udstedt et boliggarantibeviset ved at kontakte ejendomsadministrator DEAS på e-mail: admteam15@deas.dk.

 

Sådan gør du brug af garantibeviset

For at gøre brug af garantibeviset skal du skrive dig på fondens venteliste. Dette skal du dog først gøre, når du vil bruge garantibeviset og er klar til at vende tilbage til fonden. Bemærk, at du kun kan skrive dig op til fondens 1- eller 2-værelses boliger.

Med en personlig profil på Findbolig får du mulighed for både at gøre brug af boliggarantibeviset, skrive dig på venteliste og søge blandt alle vores ledige lejeboliger. Profilen er helt gratis, og kan oprettes med få klik.

Profilen er personlig, og det er derfor ikke muligt at skrive sig på venteliste på vegne af andre. Det betyder også, at profilen skal tilhøre kontrakthaveren af boligen i Østergården, for at opskrivningen på ventelisten vil være gældende.

Opret profil.

Du opretter tilknytningen under 'Mine tilknytninger' på 'Min side'.

Ved oprettelsen bliver du bedt om at afgive enkelte personlige oplysninger. Under 'Boligmæssige forhold' vælges muligheden 'Boliggarantibevis'.

Bemærk, at en tilknytning til fonden ikke er det samme som en opskrivning på ventelisten. Følg de næste trin for at gennemføre opskrivningen.

Du kan nemt søge ejendommen frem via 'Søg bolig' ved at søge på fx adressen, byen eller ved at skrive ejendomsnavnet 'Østergården'.

Du kan også finde ejendommen her.

Du skriver dig op ved at vælge de 1- eller 2-værelses lejligheder på listen og klikke på knappen 'Skriv mig på venteliste'.

Du vil efterfølgende kunne se, at teksten på knappen ændres til "Du står på venteliste til....".

Du kan til enhver tid se og gennemgå dine opskrivninger på 'Min side' og 'Mine ventelister'. Din nye opskrivning til Østergården bør nu fremgå af denne liste - på den måde kan du tjekke, at du er korrekt opskrevet.

Boligtilbud til dig med garantibevis: Efter tre afslag sættes du som passiv på ventelisten

Når en bolig bliver ledig, vil et givent antal opskrevne på ventelisen modtage et boligtilbud. Boligtilbuddet modtager du i din indbakke her på Findbolig, hvor tilbuddet også skal besvares.

Besvarer du ikke boligtilbuddet inden tidsfristen, eller svarer du nej til tre boligtilbud, vil du, som opskrevet med et boliggarantibevis, blive sat passiv på ventelisten. Husk altid, at besvare dine boligtilbud, da intet svar anses for et afslag. 

Læs mere om, hvordan du skal forholde dig, når du modtager et boligtilbud.

 

Hvad sker der, hvis jeg ikke gør brug af boliggarantibeviset inden for fristen?

Bruger du ikke boliggarantibeviset inden for fem år fra udstedelsesdatoen, annulleres beviset, og du kan ikke efterfølgende gøre brug af det.

 

Betingelser for boliggarantibeviset

  • Boliggarantibeviset er personligt. Det vil sige, at det kun kan udstedes til den, der er kontrakthaver på det pågældende lejemål og ikke kan overdrages til andre.
  • Boliggarantibeviset er gyldigt i fem år fra udstedelsesdatoen.
  • Boliggarantibeviset kan ikke forlænges.
  • Boliggarantibeviset annulleres efter tildeling af bolig til garantiindehaver

Få svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter

Vi vil gerne gøre din boligsøgning så nem og effektiv som muligt. Men vi ved også, at der kan være mange ting at holde styr på i processen. I vores hjælpecenter kan du derfor finde svar på dine spørgsmål til blandt andet:

Vi besvarer også gerne dine spørgsmål på telefon eller e-mail. Vores team af udlejningskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig.