Velkommen til Lauritz Sørensens Gård

Frederiksberg Boligfond

Ejendom placeret i Lindevangskvarteret, hvor Frederiksberg Boligfond har over 700 lejemål. Lindevangskvarteret har oplevet en markant områdefornyelse siden årtusindeskiftet, hvor Lauritz Sørensens Gård i 2002 var den første ejendom, som blev moderniseret.

Ejendommen fik altaner, ny gård, elevatorer, tagboliger og nye køkkener og bad, og projektet modtog efterfølgende rosende omtale fra Frederiksberg kommune. Kvarteret ligger op til Lindevangsparken og Metrostationen Lindevang.

Lauritz Sørensens Gård ligger på Dalgas Boulevard 131-137, Lauritz Sørensens Vej 14-30, Wilkensvej 42-48. Ejendommen rummer 180 boliger i størrelserne 2 til 6 værelser, der er mellem 56 og 141 kvm.

På siden for Frederiksberg Boligfond kan du læse mere om fondens regler for opskrivning og tildeling af ledige boliger. Det er disse regler, der gælder for Lauritz Sørensens Gård.

Læs mere om opskrivning, ventelisteregler og tildeling.

Når du modtager et boligtilbud fra Frederiksberg Boligfond, har du en tidsfrist til at besvare boligtilbuddet.

Besvarer du ikke tilbuddet inden fristen udløber, anses det som et afslag. Afslår du tre boligtilbud, vil din opskrivning på ventelisten blive slettet, og du mister din anciennitet.

Du modtager tilbuddet i din indbakke her på Findbolig, hvor du også skal besvare tilbuddet.

DEAS Boligudlejning svarer gerne på dine spørgsmål til Frederiksberg Boligfond, deres ejendomme, opskrivning, ventelisteregler og boligtildeling.

Kontakt