Lejeboliger

Som medlem af en pensionskasse under PKA har du fortrinsret til ledige boliger i PKA's 166 boligejendomme i hele Danmark. Du kan ansøge om ledige boliger allerede i dag.

Mere end 6.000 boliger fordelt over hele landet

Som medlem af en af pensionskasserne i PKA har du adgang til de knap 6.100 boliger, som PKA ejer. Boligerne er beliggende rundt omkring i hele landet, og dine muligheder for at finde din nye drømmebolig er mange.

 

Find fakta om boligen på boligannoncen

På siderne for de enkelte boliger finder du information om månedlig husleje, depositum, forudbetalt leje m.v. Der er også oplyst, om boligen er sat i stand, eller om den overtages som beset. Overtages boligen som beset, kan der være en vedligeholdelseskonto, og saldoen vil da være oplyst.

Hvis der står, at boligen sættes i stand for egen regning ved fraflytning, betyder det, at boligen skal afleveres i samme stand som ved indflytningen. Du skal derfor regne med en eller anden form for istandsættelse, uanset hvor lang tid du har boet i boligen.

 

Bæredygtige byggerier

Det er PKA's ambition at bidrage til større bæredygtighed i ejendomsbranchen med deres investeringer og byggeprojekter af bæredygtige byggerier. I 2016 opførte PKA fx Danmarks første svanemærkede byggeri med lejeboliger.

Kom i betragtning til PKA's lejeboliger

Med en personlig profil på Findbolig får du mulighed for både, at skrive dig på venteliste og søge blandt alle vores ledige lejeboliger. Profilen er helt gratis, og kan oprettes med få klik.

Profilen er personlig, og det er derfor ikke muligt at skrive sig på venteliste på vegne af andre.

Opret profil.

Du opretter tilknytningen under 'Mine tilknytninger' på 'Min side'.

Ved oprettelsen bliver du bedt om at vælge din tilknytning til PKA. Skal du tilknytte dig som barn af medlem, skal du skrive medlemmets CPR-nummer.

Du kan nemt finde PKA's ledige boliger via 'Søg bolig' ved at filtrere din søgning på ejer til PKA.

Du kan også se alle boligerne på forsiden for PKA.

Når du finder en bolig, der fanger din interesse, kan du bestille en fremvisning af boligen. Du vil herefter blive inviteret til en fremvisning af lejligheden.

Cikorie Hus
Bliv en del af den nye grønne bydel – Holbæk Have

Holbæk Have er en ny grøn bydel under opførelse, der er placeret på den gamle stadiongrund - centralt i byen og samtidig tæt på både smuk natur samt vand og strand.

Du er tæt på:

  • Holbæk bymidte med stort udvalg af dagligvarebutikker og specialforretninger
  • Kulturoplevelser og aktiviteter
  • Daginstitutioner
  • Skoler
  • Gode transport forbindelser både i bil, på cykel og med det offentlige.

Se priser og plantegninger her: https://holbaekhave.dk/cikoriehus/

Adgangskoden er: CikorieHus

 

Fakta

  • Nyopført Karré i Holbæk Have.
  • Ejendommen indeholder 158 lejelejligheder
  • 2, 3 og 4 værelser
  • Fra 63 m2 til 97m2
  • Privat terrasse eller altan til hver bolig
  • Elevator
  • Dørtelefon med kamera
  • Opvarmet depotrum i kælderen
  • Cykel kælder
  • Stort gårdrum med væksthus, ophold, legeplads til de mindste samt miljøstation
  • Mulighed for at leje en parkeringsplads i parkeringskælderen under ejendommen

 

Udlejningen sker på følgende måde:

For reservation af en bolig - kontakt salgschef Ann-Beth Senger på telefon 30464889 i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 16 og aftal samtidig en dato for fremvisning af boligen.

Reservationen, samt fremvisning skal være foretaget senest søndag d.3.8.2025, da ikke reserverede boliger herefter sættes til offentlig udlejning.

BEMÆRK: Udlejningskontoret er ferielukket fra lørdag d. 12. juli til søndag d. 27. juli 2025 – begge dage inkl.

 

Attraktive rækkehuse til leje i Gellerup

Rækkehusene er opført i klassiske gule tegl med røde sadeltage. Hver bolig har egen indkørsel, skur og samt egen terrasse på hver side af boligen med udgang fra køkken og stue.

I stueplan er der entré med garderobeskabe, et gæstetoilet med vaskesøjle og et stort åbent køkken/alrum og stue med alle hårde hvidevarer og dejligt lysindfald. Der er depot under trappen og gulvvarme i hele stueetagen samt i badeværelse. På første sal er der et badeværelse samt tre soveværelser, hvoraf det ene har walk-in-closet.

Boligerne er beliggende kun 5 km. fra Aarhus centrum og der er nem adgang til indkøb, transport og grønne områder – ideelt til familier og par, der ønsker komfort og kvalitet i hverdagen.

Fakta

  • 4-værelses rækkehuse i 2 plan
  • Fra 112 m2 til 120 m2
  • Boligerne forventes DGNB Guld Certificeret og opførelsen er sket iht. til EU-taksonomi forordningen for nybyggeri
  • Egen terrasse med udgang fra køkken og stue
  • Egen p-plads med mulighed for ladestander
  • Eget skur ved boligen
  • Grå INFINITY Svane-køkkener med indeklimamærket og produceret af 90% genbrugstræ
  • Hårde hvidevarer fra Blomberg inkl. vaskemaskine og tørretumbler

Indflytning og ledige boliger

Indflytning i de nye rækkehuse i Gellerup starter fra den 15. september 2025. Lige nu har vi 14 rækkehuse ledige, som varierer i størrelse og placering.

Reservation af bolig

Ønsker du at reservere en bolig, er du velkommen til at kontakte Ann Chatrine Christensen fra PKA Ejendomme på mail: acc@pka-ejendomme.dk eller tlf.: 21610431 i tidsrummet fra kl. 8.00-16.00 på hverdage.