Velkommen til Faxe Boligselskab
Bo midt i Faxe centrum - tæt på kalkbruddet
Faxe Boligselskab ligger midt i Faxe Centrum tæt på indkøbsmuligheder.
For at komme i betragtning til en bolig i Faxe Boligselskab, skal du være skrevet på ventelisten. Alle kan skrive sig op.
Opskrivning, ventelisteregler og tildeling
Ledige boliger tildeles boligsøgende, der har været skrevet på ventelisten længst, det vil sige med højeste ventelisteanciennitet efter følgende prioriterede rækkefølge:
- Boligsøgende, der bor i ejendommen og har hjemmeboende børn
- Boligsøgende, der bor i ejendommen eller har hjemmeboende børn
- Andre boligsøgende
Din ventelisteanciennitet gælder fra den dag du skriver dig på venteliste, som aktiv boligsøgende, til en eller flere boliger.
- For at skrive dig på venteliste til vores boliger, skal du oprette en personlig profil her på Findbolig.
- Nederst her på siden kan du se de ejendomme, du kan skrive dig op til.
- På ejendomssiden listes de forskellige boligstørrelser, og ud for hver type kan du skrive dig op med et enkelt klik på knappen 'Skriv mig på venteliste'.
Husk at holde dine adresseoplysninger opdaterede på profilen, så de altid er aktuelle.
Du kan stå som enten aktiv eller passiv søgende på ventelisten. Aktiv søgende betyder, at du modtager tilbud om bolig, så snart det bliver din tur.
Passiv betyder, at du optjener anciennitet men ikke modtager tilbud, før du selv ændrer din status til aktiv boligsøgende igen.
På din profil kan du markere, om du er aktivt boligsøgende (aktiv) og gerne vil have boligtilbud, eller om du kun ønsker at stå på ventelisten og opsamle ventelisteancienitet, men ikke vil have boligtilbud (passiv).
Din ventelisteanciennitet tæller fra den dag, hvor du skriver dig op.
Når du får et boligtilbud, får du besked på e-mail og/eller SMS. Selve boligtilbuddet finder du på 'Min side', når du er logget ind på Findbolig.
Tilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt om de udgifter, der skal betales inden eventuel indflytning.
Bemærk: Det er også her, du skal acceptere eller afslå tilbuddet.
Tildelt bolig og ventelisteanciennitet
Får du tildelt en bolig, sættes du automatisk som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud.
Din ventelisteanciennitet slettes også, når du får tildelt en bolig.
Ønsker du fortsat at være skrevet op til andre boliger, er du velkommen til at skrive dig på ventelisten igen.
Afslag
Afslår du et boligtilbud, bliver du sat som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud.
Ønsker du fortsat at modtage boligtilbud, skal du ændre din profil til at være aktiv boligsøgende.
Kontakt
Det er UBSBOLIG A/S, der administrerer boligerne.
Har du spørgsmål om praktiske forhold angående lejemål eller din opskrivning på venteliste, kan du kontakte:
UBSBOLIG A/S
E-mail: info@ubsbolig.dk
Telefon: 33 34 77 61
Mandag og torsdag | kl. 10-12 og 13-15 |
Tirsdag | kl. 13-15 |
Fredag | kl. 10-12 |
Ingen computer
Har du ikke adgang til en computer og e-mail, kan du kontakte UBSBOLIG A/S for at blive skrevet på venteliste til en bolig.
*Bemærk venligst, at opskrivning på venteliste og ansøgning til ledige boliger kun kan ske på www.findbolig.nu.