Velkommen til Sophie Amalie Gården

Et seniorkollektiv på Frederiksberg

Et kollektiv til dig over 50 år

Sophie Amalie Gården er et kollektivhus for seniorer beliggende på Frederiksberg. Du skal være fyldt 50 år, for at blive skrevet op til foreningens 2- og 3-værelses boliger.

Kollektivhuset rummer 220 boliger på 1-3 værelser, som er specielt indrettet for ældre, samt en række kollektive faciliteter for beboerne.

Ledige boliger tildeles efter venteliste

For at komme i betragtning til en bolig i Sophie Amalie Gården, skal du være skrevet på ventelisten. Ledige boliger tildeles efter ventelisten.

Opskrivning, ventelisteregler og tildeling

Ledige boliger tildeles boligsøgende på ventelisten efter følgende prioritering:

  • Kategori A
    Intern venteliste kun for boende på Sophie Amalie Gården i 2- og 3-værelses lejligheder.
  • Kategori B
    Borgere i Frederiksberg Kommune inkl. dem, der er medlem af Foreningen til Fremskaffelses af Boliger for Ældre og Enlige. Her vil foreningslejlighederne være oprettet med typen efterfulgt af et F, for foreningslejlighed.
  • Kategori C
    Borgere som ikke er fra Frederiksberg Kommune og er medlem af Foreningen til Fremskaffelses af Boliger for Ældre og Enlige. Her vil foreningslejlighederne være oprettet med typen efterfulgt af et F, for foreningslejlighed.
  • Kategori D
    Borgere som ikke er fra Frederiksberg Kommune og som ikke er medlem af en forening, der er nævnt i Foreningen til Fremskaffelses af Boliger for Ældre og Enlige.
  1. For at skrive dig på venteliste til vores boliger, skal du oprette en personlig profil her på Findbolig.
  2. På boligselskabets forside her på Findbolig.nu klikker du på knappen 'Find bolig' til venstre i billedet.
  3. På ejendomssiden listes de forskellige boligstørrelser, og ud for hver type kan du skrive dig op med et enkelt klik på knappen 'Skriv mig på venteliste'.

Husk at holde dine adresseoplysninger opdaterede på profilen, så de altid er aktuelle.

Det er gratis at stå på venteliste til Sophie Amalie Gården.

Din ventelisteanciennitet tæller fra den dag, hvor du skriver dig op.
Du kan stå som enten aktiv eller passiv søgende på ventelisten. Aktiv søgende betyder, at du modtager tilbud om bolig, så snart det bliver din tur.

Passiv betyder, at du optjener anciennitet men ikke modtager tilbud, før du selv ændrer din status til aktiv boligsøgende igen.

Foreningen Frembo har siden 1954 haft til formål at udvikle sunde og attraktive boliger og boligformer til ældre og enlige, samt boliger til ældre med plejebehov, da der er et stort behov for at indrette boliger, så man kan klare sig selv længst muligt i eget hjem.

Med stiftelsen af foreningen, der oprindeligt blev kaldt ’Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige’, blev der skabt en ny boligtype, som specielt blev indrettet for enlige og ældre, og hvor beboerne samtidig blev tilbudt kollektive faciliteter.

Den kollektive boligform har siden starten vist sig velegnet for enlige og ældre, fordi den giver beboerne mulighed for at få en selvstændig, uafhængig og samtidig økonomisk og arbejdsmæssig overkommelig bolig. Her kan man også bevare meget af den livsform, som man har haft i sin større bolig, blandt andet ved at benytte fælles selskabslokaler, gæsteværelser, restaurant m.v.

Mange ældre har tillige en tilfredsstillelse ved ikke at behøve at bruge tid og kræfter på at lave mad, ligesom man har en naturlig mulighed for at få kontakt med andre i samme aldersklasse. Det giver en betryggende fornemmelse at bo i en ejendom, hvor man efterhånden opbygger et netværk af ligesindede, som befinder sig i samme livssituation.

Boligerne er i første omgang forbeholdt medlemsorganisationernes medlemmer, men kan også erhverves af andre ændre og enlige.

Læs mere på www.frembo.dk eller på www.sophieamaliegaarden.dk.

Når du får et boligtilbud, får du besked på e-mail og/eller SMS. Selve boligtilbuddet finder du på 'Min side', når du er logget ind på Findbolig.nu.

Tilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt om de udgifter, der skal betales inden eventuel indflytning.

Bemærk: Det er også her, du skal acceptere eller afslå tilbuddet.

Tildelt bolig og ventelisteanciennitet

Får du tildelt en bolig, sættes du automatisk som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud fra Kollektivhuset Sophie Amalie Gården. Din ventelisteanciennitet hos Sophie Amalie Gården slettes også, når du får tildelt en bolig.

Ønsker du fortsat at være skrevet op til andre boliger hos Sophie Amalie Gården er du velkommen til at skrive dig på ventelisten igen.

Afslag

Afslår du et boligtilbud, bliver du sat som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud fra Sophie Amalie Gården. Ønsker du fortsat at modtage boligtilbud, skal du ændre din profil til at være aktiv boligsøgende.

Det er vigtigt, du besvarer alle boligtilbud, du får, inden fristen udløber. Ved manglende svar får du fremover ikke boligtilbud fra boligselskabet.

Foreningens medlemskreds består i dag af:

  • Foreningen Danes Worldwide
  • Dansk Sygeplejeråd
  • Dansk Magisterforening
  • Gymnasieskolernes Lærerforening
  • Djøf
  • Dansk Agronomforening
  • Høreforeningen

Læs mere på www.frembo.dk eller på www.sophieamaliegaarden.dk.

Når du får et boligtilbud

Når du får et boligtilbud, får du besked på e-mail og/eller SMS. Selve boligtilbuddet finder du på 'Min side', når du er logget ind på Findbolig.

Tilbuddet indeholder detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt om de udgifter, der skal betales inden eventuel indflytning.

Bemærk: Det er også her, du skal acceptere eller afslå tilbuddet.

Frist på boligtilbud

Det er vigtigt, du besvarer alle boligtilbud, du får, inden fristen udløber. Ved manglende svar får du fremover ikke boligtilbud fra boligselskabet.

Tildelt bolig og ventelisteanciennitet

Får du tildelt en bolig, sættes du automatisk som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud fra Kollektivhuset Sophie Amalie Gården. Din ventelisteanciennitet hos Sophie Amalie Gården slettes også, når du får tildelt en bolig.

Ønsker du fortsat at være skrevet op til andre boliger hos Sophie Amalie Gården er du velkommen til at skrive dig på ventelisten igen.

Afslag

Afslår du et boligtilbud, bliver du sat som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud fra Sophie Amalie Gården. Ønsker du fortsat at modtage boligtilbud, skal du ændre din profil til at være aktiv boligsøgende.

 

Vi sidder klar til at hjælpe dig

Vores udlejningskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig på både telefon og e-mail. Du kan også springe telefonkøen over og hurtigt finde svar i vores hjælpecenter.