To ventelister
Udover de overordnede regler er der nogle særlige regler for at komme på venteliste i en almen boligforening, der skal have to ventelister:
- På den almindelige og eksterne venteliste, skrive dig op, når du ikke allerede har en bolig i boligselskabet.
- På oprykningsventelisten kan du skrive dig op, når du har en bolig i boligselskabet og ønsker at flytte til en anden bolig i samme boligselskab.
Oprykningsventelisten
Oprykningsventelisten går forud for den almindelige venteliste. Det vil sige, at en beboer, der har været skrevet på oprykningsventelisten i 2 år, har fortrinsret frem for en boligsøgende, der har været skrevet op på den almindelige venteliste i fx 5 år, hvis de er interesserede i den samme bolig.
Bemærk at det kun er hver anden ledige bolig, der bliver udbudt først via oprykningsventelisten.
Hvem har fortrinsret
En ledig bolig tilbydes i denne rækkefølge:
- En ledig bolig i en boligafdeling tilbydes først eventuelle boligsøgende i
samme boligafdeling, der står på den interne venteliste.
- Herefter tilbydes boligen den første boligsøgende på den
eksterne venteliste, det vil sige boligsøgende, der ikke i forvejen bor i
en af boligselskabets boliger.