Velkommen til PBU, Pædagogernes Pension

Boliger er en del af vores investeringer på lige fod med blandt andet aktier og obligationer. Skriv dig på venteliste for at komme i betragtning til ledige boliger.

Se lejeboligerne og skriv dig op her.

Opskrivning på venteliste

Ventelisteregler: Sådan tildeles PBU's boliger

Når du får et boligtilbud

Værd at vide om PBU's boliger

For at skrive dig på venteliste til vores boliger, skal du oprette en personlig profil her på Findbolig og dernæst tilknytte PBU som din pensionskasse.

Søg efter de ejendomme, hvor du ønsker at blive skrevet op. For hver ejendom listes de forskellige boligstørrelser og boliger, og ud for hver bolig/boligtype kan du skrive dig op med et enkelt klik på knappen 'Skriv mig på venteliste'.

Læs mere om, hvordan du skriver dig op her: Opskrivning til PBU's venteliste

Det er gratis at stå på venteliste til PBU's boliger. Læs mere om, hvordan du skriver dig op.

Du kan som forældre eller barn af PBU medlem skrive dig på venteliste til PBU's boliger, da både forældre og børn af PBU medlemmer også har fortrinsret til PBU's lejeboliger. Boligerne bliver tildelt efter en prioriteret rækkefølge, hvor børn og forældre af PBU medlemmer kommer i betragtning på andenprioritet på ventelisten.

Ledige boliger tildeles fortrinsberettede ansøgere, der har stået længst tid på venteliste.

De fortrinsberettigede til PBU's boliger er:

  • Pensionsforsikrede i PBU og medlemmer af BUPL.
  • Forældre/børn til pensionsforsikrede i PBU og medlemmer af BUPL.
  • Pædagogstuderende, der er medlemmer af PLS, har fortrinsret til PBUs studie-/ungdomsboliger.

Har du ikke en relation til PBU, BUPL eller PLS, kan du komme i betragtning til de boliger, som ikke kan udlejes via ventelisten. Disse boliger annonceres på Findbolig og kan ansøges af alle.

Læs mere om ventelisteregler og tildeling her.

Det er vigtigt at overholde ansøgningsfristen, hvis du ønsker at komme i betragtning til en bolig. Efter fristen er det ikke længere muligt at ansøge. Du kan se ansøgningsfristen på boligannoncen.
På din profil kan du markere, om du er aktivt boligsøgende (aktiv) og gerne vil have boligtilbud, eller om du kun ønsker at stå på ventelisten og opsamle ventelisteanciennitet, men ikke vil have boligtilbud (passiv).

Har du en pensionsordning i PBU eller er du medlem af fagforeningen BUPL, kan du indsende en skriftlig ansøgning til Social Udvalg ved PBU, hvis du har bolig-sociale problemer. Godkendes ansøgningen, bliver dine boligønsker sat forrest i køen, så vidt det er muligt.

Læs mere om ansøgningen, dokumentationen og opskrivning til PBU's boliger her: Opskrivning til PBU's ventelisteboliger.

Hvis dit medlemskab af BUPL, PBU eller PLS ændrer sig, fx ind- eller udmeldelse, skal du huske at opdatere din profil her på Findbolig. Du kan ikke længere stå opskrevet på ventelisten, hvis du ikke er medlem af BUPL, PBU eller PLS. Vi verificerer dit medlemskab.

Når en bolig bliver ledig, vil et givent antal opnoterede på ventelisten modtage et boligtilbud i sin indbakke på Findbolig. Du får besked på e-mail og/eller SMS, når du har modtaget et boligtilbud. Det er i selve boligtilbuddet, du skal angive, om du er interesseret i at leje boligen eller ej. Efter svarfristen vil ansøgeren med højest ventelisteanciennitet inden for prioritet få tilbudt at leje boligen.

Husk, at du skal have set boligen før du kan få den tilbudt.

Har du spørgsmål til dit boligtilbud, skal du kontakte Findbolig.

 

Brahes Bakke i Horsens

Vi opfører 72 lejeboliger i enkeltstående punkthuse ved Bygholm Sø i Horsens. Flyt ind i de nye boliger, der er placeret i smukke omgivelser ved Bygholm Sø- og Skov.

Med en lejlighed i Brahesbakke bliver du en del af det nye samt attraktive boligområde, hvor naturen er det centrale omdrejningspunkt.

Lejlighedernes størrelser spænder fra 68 m2 – 101 m2, fordelt på 2, 3, og 4-værelses lejligheder.

Ved ejendommen er der gratis parkeringspladser til beboerne. Til boligerne hører 1 depot/skur ved parkeringsarealet.

Rådhus have i Albertslund

Nybyggede lejeboliger i centrum af Albertslunds levende bymidte. Bo til leje i fredelige omgivelser ud til Rådhussøen og Albertslunds charmerende kanalliv. Tæt på indkøb, modebutikker, caféer, legepladser, bibliotek og togstation.

I Rådhus Have får du en ny og moderne lejelejlighed, som er lige til at flytte ind i. Den nyopførte ejendom består af 2-, 3- og 4-værelses lejligheder på 55-108 m2 i lækre kvalitetsmaterialer. De lyse egetræsgulve indbyder til bare børnetæer, og de rummelige værelser og store, hvide vinduespartier lukker lyset ind og giver et flot udsyn til grønne træer og Rådhussøen med den kendte vandskulptur.

Her flytter du direkte ind i det komfortable liv, hvor afslapning og nydelse er i fokus. Det lyse, nordiske køkken fra HTH skaber de bedste rammer for gode middage og hyggelige familiestunder.

Har du brug for hjælp?

Findboligs udlejningskonsulenter sidder klar til at hjælpe dig på telefon eller mail. Du kan også springe køen over og finde svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter.

 

PBU's ventelister og lejeboliger