Industriens Pensions ventelisteregler

Sådan tildeles ledige lejeboliger til opskrevne på ventelisten

Som medlem af Industriens Pension har du fortrinsret til at leje ventelisteboliger, der er 100% ejet af Industriens Pension. På den enkelte boligannonce kan du se, hvordan ejerforholdet er for den pågældende bolig.

Ventelisten er forbeholdt medlemmer af Industriens Pension, hvorfor der ved tildeling også kræves dokumentation for medlemskabet. Det er gratis at skrive sig op.

Tildeling efter ventelisteanciennitet

Af listen over ansøgere til boligen, vil ansøgeren med den højeste ventelisteanciennitet blive tilbudt at leje boligen.

Bliver boligen ikke udlejet til en ansøger på ventelisten, vil boligen blive annonceret til alle andre uden for Industriens Pensions ventelistebase, der frit kan ansøge boligen. Den ledige bolig annonceres først på Findbolig, men kan i visse tilfælde også annonceres på andre boligportaler.

Tildelings- og udlejningsproces

Når en bolig bliver ledig, udsendes et boligtilbud med tilbud om fremvisning til en række opnoterede på ventelisten. Boligtilbuddet modtager du i din indbakke her på Findbolig, hvor beskeden også skal besvares via svar-knapperne. Du kan i beskeden læse, hvornår der er svarfrist.

Opnotering slettes automatisk ved manglende svar på boligtilbud

Opskrevne på ventelisten vil automatisk blive afmeldt i tilfælde af manglende svar på boligtilbud. Boligtilbuddet modtager du i din indbakke her på Findbolig, hvor beskeden også skal besvares via svar-knapperne. Du kan i beskeden læse, hvornår der er svarfrist.

Skulle dette ske at du bliver afmeldt ventelisten, og ønsker du fortsat at stå på ventelisten, kan du blive opskrevet på ny med en ny placering på ventelisten.

Læs mere om boligtilbud, og hvad du skal forholde dig til her.

Til fremvisningen vil du blive præsenteret boligen og har mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have om boligen.

Vi anbefaler altid, du tager ud og ser boligen, inden du lejer den, da du efter at have sagt ja til at leje boligen ikke kan få arrangeret en fremvisning.

Efter fremvisningen får du mulighed for at bekræfte eller afslå din fortsatte interesse i boligen. Dette gør du ved at svare tilbage på beskeden i din indbakke på Findbolig.

Ønsker du ikke at leje boligen efter fremvisningen, kan du svare beskeden med "ikke interesseret" og fortsat beholde din plads på ventelisten. Manglende svar anses som et afslag.

Af de ansøgere, der har bekræftet sin interesse i boligen, vil ansøgeren med den højeste ventelisteanciennitet blive tilbudt at leje boligen.

Bliver boligen ikke lejet ud til en ansøger på ventelisten vil boligen blive annonceret til alle andre uden for Industriens Pensions medlemsbase, der frit kan ansøge boligen. Den ledige bolig annonceres først på Findbolig, men kan i visse tilfælde også annonceres på andre boligportaler.

Inden en lejebolig tilbydes verificeres ansøgerens medlemskab til Industriens Pension. Dette vil ske på baggrund af de oplysninger, der er afgivet ved opskrivning til ventelisten.

Skulle du ikke være medlem af Industriens Pension på tildelingstidspunktet vil tilbuddet frafalde og boligen tildeles næste ansøger på ventelisten.

For at minimere tab forudsættes det, at du som lejer har en acceptabel kreditvurdering. I forbindelse med udlejningen vil ansøgeren, der tilbydes boligen, derfor blive kreditvurderet ved et opslag i RKI.

Personer der er registreret i RKI kan ikke få tilbudt en bolig.

Er du ansøgeren med længst ventelisteanciennitet og dermed får tilbudt lejligheden, vil du få direkte besked i din indbakke på Findbolig. Her bliver du bedt om at oplyse, hvem der skal stå på lejekontrakten, samt får kontakt information på administrator af boligen, der kan besvare dine spørgsmål om overtagelse, indflytningssyn, betaling af depositum m.m.

Opnotering slettes automatisk ved manglende svar på boligtilbud

Opskrevne på ventelisten vil automatisk blive afmeldt i tilfælde af manglende svar på boligtilbud. Boligtilbuddet modtager du i din indbakke her på Findbolig, hvor beskeden også skal besvares via svar-knapperne. Du kan i beskeden læse, hvornår der er svarfrist.

Skulle dette ske at du bliver afmeldt ventelisten, og ønsker du fortsat at stå på ventelisten, kan du blive opskrevet på ny med en ny placering på ventelisten.

Spørgsmål og svar om ventelisten

Du vil ikke automatisk blive afmeldt ventelisten, hvis du ikke længere er medlem af Industriens Pension. Men kan du ikke verificeres som medlem af Industriens Pension i forbindelse med tildeling af boligen, kan du ikke få tilbudt at leje boligen.

Er du ikke medlem af Industriens Pension, har du mulighed for at søge blandt alle lejeboliger, der frit kan ansøges af alle boligsøgende.

Det er ikke muligt at sige, hvor lang tid der går, før du får tilbudt en bolig. Det afhænger af, hvor mange lejeboliger, du er skrevet op til, hvor ofte de bliver ledige, samt hvor du står på ventelisten.

Du kan se din placering på ventelisten under ’Min side’  og dernæst 'Mine ventelister'.

Får du tilbudt at leje en bolig, og siger ja tak til at leje boligen bliver du efterfølgende fjernet fra ventelisterne på andre boliger, du eventuelt er skrevet op til.

Læs mere om hvad der sker, når du får tilsendt et boligtilbud eller tilbudt en bolig.

En tildelingsproces starter altid med, at flere ansøgere bliver inviteret til fremvisning. Efter fremvisningen skal du tilkendegive om du fortsat er interesseret i lejeboligen eller ej. Det er derfor kun muligt at leje en bolig, såfremt du allerede har været ude og se boligen til fremvisningen.

Få svar på dine spørgsmål i vores hjælpecenter

Vi vil gerne gøre din boligsøgning så nem og effektiv som muligt. Men vi ved også, at der kan være mange ting at holde styr på i processen. I vores hjælpecenter kan du derfor finde svar på dine spørgsmål til blandt andet:

Vores team af udlejningskonsulenter sidder også klar til at hjælpe dig på både telefon og e-mail. Du er altid velkommen til at kontakte os.