Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

Når du får et boligtilbud

Når en bolig bliver ledig, udsendes et boligtilbud til flere ansøgere på ventelisten samtidig.

Boligtilbuddet udsendes her på Findbolig, og du vil derfor modtage boligtilbuddet i din Findbolig-indbakke under ’Min side’. Du vil blive notificeret på e-mail og/eller SMS, når du modtager boligtilbuddet i din indbakke.

Bemærk: Det er i selve tilbuddet i Findbolig-indbakken, at du skal acceptere eller afslå tilbuddet via knapperne i beskeden.

Se boligen til fremvisning

I boligtilbuddet kan du se detaljerede oplysninger om boligen, ejendommen samt en oversigt over udgifterne i forbindelse med indflytning.

Du kan derudover se, hvornår der er fremvisning af boligen. Vi anbefaler altid, at du tager ud og ser boligen, inden du lejer den, da du efter at have sagt ja til at leje boligen ikke kan få arrangeret en fremvisning.

Besvar dit boligtilbud inden tre dage – uanset om det er accept eller afslag

Du har tre kalenderdage til at besvare boligtilbuddet ved enten at acceptere eller afslå det. Det er i selve tilbuddet i din indbakke, at du skal acceptere eller afslå tilbuddet via knapperne i beskeden.

Din opnotering bliver slettet ved manglende svar eller afslag

Afhængig af hvilken type opskrivning, du har på ventelisten, er der regler for, hvor mange gange du må afslå eller undlade at svare på boligtilbuddene, før du bliver slettet på ventelisten.

Læs om reglerne for de forskellige typer opskrivninger via menuen til venstre.

Bliver du slettet fra ventelisten, kan du blive opskrevet på ny.

Tildelt bolig og ventelisteanciennitet

Får du tildelt en bolig i Arendal, sættes du automatisk som passiv boligsøgende, og du vil ikke modtage flere boligtilbud. Din ventelisteanciennitet vil ligeledes blive slettet.

Ønsker du at blive skrevet op på den interne venteliste, kan du skrives op fra det øjeblik, du er flyttet ind i en bolig i Arendal.

Lejekontrakt

Lejekontrakten indgås kun med den person, der har stået på ventelisten og dermed har fået tilbudt boligen. Du vil modtage lejekontrakten elektronisk, ligesom du også skal underskrive lejekontrakten elektronisk. Vi anbefaler, at du altid læser din lejekontrakt godt igennem.

 

Find ventelisteboliger

Du har adgang fra fondens forside.

Opret en profil

... og log ind for at skrive dig på venteliste.