Accepter brug af cookies

For at give dig mulighed for at søge ledige boliger, skrive dig på venteliste, udleje boliger og meget mere,
anvender vi cookies på Findbolig.nu. Vi bruger også cookies til at indsamle statistik. Læs mere om vores cookie-politik

Vigtigt: Begrænset funktionalitet med adblocker

Du har en adblocker installeret, hvilket betyder, at indhold og funktioner på Findbolig.nu ikke virker korrekt. Vi anbefaler derfor, at du slår din adblocker fra, før du fortsætter med at bruge Findbolig.nu.

FAQ om at bo til leje

Her kan du finde en række typiske spørgsmål og svar om det at bo til leje generelt.

 

Hvornår kan jeg overtage min bolig?

Du får udleveret din nøgle den dag, du overtager, kl. 12. Hvis overtagelsesdagen er en søn- eller helligdag, får du nøglen den første hverdag efter. Hvis du fx overtager søndag den 1. maj, får du nøglen mandag den 2. maj. Du og udlejer kan naturligvis også lave en helt tredje aftale.

Til top

 

Hvad er boligens brutto- og nettoareal?

Når du lejer en bolig, er det bruttoarealet, du ser i annoncen og kontrakten. Bruttoarealet tæller det hele, også 'din' del af trappeopgangen, din andel af fællesrum osv. Nettoarealet er de indvendige mål i boligen. Din bolig vil altså i virkeligheden være lidt mindre end det oplyste bruttoareal.

Til top

 

Kan jeg låne til indskuddet?

Du kan søge om at låne til indskud hos den kommune, du flytter til. Om kommunen vil låne dig pengene eller ej, kommer bl.a. an på:

  • hvor meget du tjener
  • om du har anden formue
  • hvor du bor inden flytningen

Til top 

 

Kan jeg få boligstøtte?

Boligstøtten er en ydelse, du kan få gennem kommunen hver måned. Kommunen vurderer, om du kan modtage boligydelse ud fra flere kriterier, bl.a.:

  • boligens størrelse
  • huslejens størrelse
  • din indkomst og formue
  • antal beboere

Til top 

 

Hvad er depositum og forudbetalt leje?

Udlejer kan kræve, at du betaler et depositum, inden du flytter ind. Depositummet må højst svare til 3 måneders husleje. Depositummet er udlejers sikkerhed for, at du afleverer boligen i den stand, I har aftalt. Gør du ikke det, kan han bruge dit depositum til at sætte lejligheden i stand.

Udlejer kan derudover kræve, at du betaler op til 3 måneders leje forud. Den forudbetalte leje er hans sikkerhed for at få husleje ind i de sidste måneder af lejeperioden.

Til top

 

Får jeg hele mit depositum tilbage?

Når du flytter fra din lejebolig, gennemgår du og udlejer boligen sammen. Hvis der er skader ud over almindeligt slid, kan udlejer bruge en del af dit depositum til at bringe tingene i orden fra dit depositum. I nogle tilfælde kan du og udlejer aftale, at du selv sørger for at sætte boligen i stand.

Til top

 

Hvad sker der med den forudbetalte leje?

Når du opsiger din bolig, kan du bo den forudbetalte leje op. Hvis du har betalt 3 måneders leje forud, kan du altså bo de sidste 3 måneder 'gratis'. I almene boliger kan du opleve, at du skal flytte 14 dage før, for at udlejer kan sætte lejligheden i stand.

Til top

 

Hvad er nuværende lejeniveau og hvorfor kan det ændre sig?

Når du har skrevet dig på venteliste til en bolig, og du får boligen tilbudt, kan lejen være højere end det ’nuværende lejeniveau’, der er angivet, når du skriver dig op. Det kan fx ske i forbindelse med modernisering af lejligheder, eller hvis det er lang tid siden du har skrevet dig på ventelisten.

Til top

Findbolig.nu
Findbolig.nu